Ising

 

(Limanda limanda)

Fangstområde: Nord-østlige Atlanterhav, Østersøen.
 
Kendetegn
Isingen kendes på, at sidelinien slår en halvcirkelformet bugt over brystfinnen. Den har en ensartet rødbrun farve, som dog kan variere meget, med kun ganske små rødlige pletter. Kødet er hvidt, sødligt og mørt.

Størrelse
Mindstemålet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er 23 cm. Mindstemålet i Østersøen, Bælterne og Øresund er 25 cm. Isingen bliver sædvanligvis 30 cm, sjældent over 40 cm.

Levested
Isingen lever ofte på sandbund fra 20-120 meters dybde, lidt dybere end rødspætten. Den er især talrig i Nordsøen.

Føde
Ising lever af slangestjerner, små søpindsvin, eremitkrebs, tanglopper, orme og bløddyr. I mindre omfang består menuen af tobis, lys kutling og lodde.

Kønsmodning
I Nordsøen bliver isingen kønsmoden i 2-3 års alderen med en længde på ca. 14 cm. I Kattegat bliver isingen kønsmoden, når den er ca. 14 cm lang, og i Østersøen er længden ca. 9 cm. Isingen gyder nær kysten i perioden januar-august, tidligst ved Frankrig. I Østersøen er gydeperioden udstrakt til månederne april-august. I den sydlige Nordsø foregår gydningen på 20-40 meters dybde, i den sydlige Østersø noget dybere. Den lægger 50.000-150.000 æg. Isingen kan blive ca. 12 år.

Sæson
Ising må fanges hele året.


Udnyttelse
Hel, flået, filet.

Tilberedning
Stegt, grillet, kogt, friturestegt, dampet, mikroovntilberedt, ovnstegt.

Næringsværdier pr. 100 g
Energi 344 kJ
Protein 18,0 g
Kulhydrat 0,0 g
Fedt 1,0 g